Som biladvokater tilbyder vi hjælp og rådgivning i forbindelse med handler med biler.
Køber eller sælger du en bil, skal bilen være som beskrevet i slutsedlen.
Er fejlen på bilen dækket af købeloven, kan du have krav på at få manglen afhjulpet eller at få pengene tilbage. Købelovens regler gælder for mangler, der var til stede på leveringstidspunktet, eller hvor årsagen til manglen var til stede på leveringstidspunktet. Dette gælder også selvom manglen først viser sig senere.
Som privat er du dækket af købelovens regler om forbrugerkøb, når du køber bil af en forhandler.
Du skal i forbrugerkøb reklamere indenfor rimelig tid efter, at du har konstateret en mangel. Hvis du klager indenfor to måneder efter, at du opdagede manglen, vil din reklamation ikke kunne afvises.
Hvis du som forbruger reklamerer over en fejl ved bilen, så gælder formodningsreglen. Det vil sige, at det i første omgang er den erhvervsdrivende, der skal bevise, at fejlen ikke var til stede eller under udvikling, da du købte varen.
Som biladvokat kan vi rådgive dig indenfor alle typer bilsager, uanset om du er køber eller sælger, herunder bl.a.:
- OPHÆVELSE AF KØBET
- AFSLAG I KØBESUMMEN
- AFHJÆLPNING
- ERSTATNING
Har du brug for en biladvokat, så tilbyder vi en uforpligtende snak om mulighederne.
Vi træffes på tlf. +45 97 82 13 00 eller på mail: info@advomt.dk